Risengrød, Ris ala mande, Klatkager

Risengrød
Ingredienser:
- 1 l sødmælk
- 1 vaniljestang
- 125 g grødris
Fremgangsmåde:
- Bring forsigtigt sødmælken i kog i en tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud med en lille kniv og kom både korn og stang i den varme mælk.
- Kom grødrisene i en sigte og skyl dem med koldt vand. Lad dem dryppe af i sigten.
- Kom risene i den kogende mælk under omrøring. Skru ned for varmen og læg låg på gryden.
- Lad risene koge ved svag varme i ca. 30 minutter eller indtil de er møre. Rør ofte i risene under kogningen. Vær opmærksom på, at grøden skal være lind da riskornene suger en masse væske under afkølingen.
Ris ala mande
Grundlaget er risengrøden, som du finder opskriften på ovenfor. Vær dog opmærksom på, at grøden skal være relativt flydende,når den skal bruges til risalamande, da den suger væske når den køler.
Når risengraden er lavet tilsættes følgende:
Ingredienser:
- 75 g sukker
- 120 g mandler, helst spanske
- ½ l piskefløde
Fremgangsmåde:
- Mandler hakkes og tilsættes sammen med sukkeret.
- Fløden piskes - men ikke for hårdt, da det gør risalamanden for fast. Herefter vendes den i grøden lidt ad gangen.
- Server med kirsebærsovs eller alternativt appelsinsirup
Klatkager
Grundlaget er almindelig risengrød af
fx 1/4 l sødmælk og 1/4 liter piskefløde eller 1/2 liter sødmælk
og 80 g grødris. Det koges 45 min. og afkøles.
Derefter tilsættes:
- 80 g sukker
- 75 g smør
- 2 æggeblommer
- 50 g hakket mandler
- 1 tsk. hjemmelavet vaniljesukker
- 1 spsk. kakaopulver
- Skal af 1/2 appelsin (usprøjtet)
- 2 stiftpiskede æggehvider
Fremgangsmåde:
- Der koges en risengrød, som afkøles, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes og røres godt sammen. Til sidst vendes æggehviderne i.
- Dejmassen kommes i en godt smurt springform(eller brug bagepapir) og bages 1 time i ovnen ved 150 grader. Kagen må ikke være alt for høj. Den skal være som en tyk lagkagebund -det vil sige ca. 2½ cm. høj.
- Riskagen serveres lun.

Karameller med tyrkisk peber

3 dl piskefløde
3 dl sukker
1 dl sirup
1 spsk. kakao
1 tsk. vanilje
1 pose tyrkisk peber
2 tsk. smør
1 kogetermometer

  • Beklæd en form på ca. 20 x 20 cm med bagepapir.
  • Knus den tyrkiske peber i en morter.
  •  Bland fløde, sukker, sirup, kakao og tyrkisk peber pulveret i en stor, tykbundet kasserolle. Kog op mens der røres jævnligt. Lad det koge på middelvarme til termometeret viser 116 -120 grader. Pas på det ikke koger for længe, da karamellerne, så bliver meget hårde.
  • Når massen er klar rør smørret i og hæld det i formen.
  • Stil det koldt og lad det størkne, skær eller klip det i de ønskede stykker.
  • Pak hvert stykke ind i bagepapir. 


Lækker til en hygge eftermiddag eller gave.

Juletræstæppe af kaffesække


    Juletræet med pynt og julelys er jo indbegrebet af jul. Men et grantræ, som kommer ind fra kulden, drysser nemt og foden ridser let gulvet. Et kønt juletræstæppe hygger og så man skåner sit gulv. Dette juletræstæppe er hurtigt syet af en jutesæk og hørstof eller bomuldsstof.

      
  • Find 2 jutesække, f.eks. kaffe- eller ris-sække med køn påskrift og andet groft stof. 
  • Find et stykke hør- eller bomuldsstof, der er lige så langt, som det er bredt, feks. 100 x 100 cm eller 120 x 120 cm.
  • Find midten på stoffet og marker med en nål. Bind en lang snor i en blyant, læg blyanten lige inden for kanten af stoffet og bind snoren i midternålen. Tegn en rund cirkel med blyanten. Behold markeringen af midten. Klip cirklen ud. Dette er bunden af tæppet.
  • Til oversiden klippes begge sække diagonalt fra hjørne til hjørne og klip kanterne af sækkene hele vejen rundt.
  • Læg 2 trekanter forside (tekst mod tekst), med den spidse ende af trekanterne 1 cm ind over midten. Sækkestoffet skal nå ud over kanten. Sæt sækkestoffet fast med knappenåle langs trekanternes ene langside. På symaskinen syes 1 cm inde langs siden med knappenålene. Der syes fra cirklens kant til midterpunktet på tæppet igennem alle 3 lag.
  • Pres sækkestoffet til hver side, så sækketrekanterne ligger fladt på bunden.
  • Læg næste trekant med forsiden nedad på sidste trekant og med den lange side langs den side af trekanten som endnu ikke er syet, her sættes knappenåle igennem alle 3 lag på den lange side. Sy som sidst fra kanten og til midterpunktet.
  • Åbn trekanten og pres. 
  • Gentag med at sy trekanter på og sy og pres, til der er sæk eller groft stof på hele cirklen. Når sidste trekant er vendt og presset, bøjes kanten på den sidste trekant om og syes fast ovenpå den åbne langside af 1. trekant.  
  • Pres og klip tæppet rundt rent, sæt kantbånd på hele vejer rundt. 






Kærlig Hilsen

Jomfruen

Øreringe af julestjerner

Flettede julestjerner hører julen til…

Man kan blive helt grebet af at flette de smukke julestjerner, men når man har flettet så mange stjerner af stjernestrimler, at man næsten kan det i søvne, så er det måske på tide med nye udfordringer og idéer…

     
Her er vist de fineste juleøreringe med flettede julestjerner 


De grønne er flettet i 5 mm Quilling strimler. 




De flerfarvede er flettet i Quilling strimler, men der er sat Washi tape på den ene side.















De hvide/sorte er flettet i 4 mm strimler skåret af sider fra en bog på skæremaskine. Der er ikke flettet toppe på bagsiden, her er ørestikker sat på i stedet.


 

Man kan f.eks. flette små stjerner i gavebånd og Quilling strimler og så kan man selvfølgelig lave sine strimler selv med hobbykniv eller skæremaskine.   


Det skal du bruge og sådan gør du:

4 stk. quilling strimler, 5 mm delt i 2 på midten
eller 8 stk. strimler, klippet, skåret med en skæremaskine eller hobbykniv
2 stk. øretråde eller ørestikkere
2 ringe i sølv- og guldtråd
1 rundtang



  • Fold en julestjerne ( find link til opskrift, hvis den er glemt). Klip enderne skrå, når der bliver behov under foldningen. Hjælp evt. strimlerne igennem ved at gøre plads med en nål.
  • Giv stjernerne mat lak eller hårlak, gerne 2 gange, så de tåler lidt fugtighed.
  • Lad dem tørre.
  • Sæt ringen fast i øretråden. 
  • Lav en magen til.


Her finder du en vejledning til hvordan du fletter en stjerne, hvis du ikke kan huske hvordan man gør... 



Børnevenlig gløgg og sunde æbleskiver

Der er intet som en kop gløgg og et par æbleskiver en kold decemberdag, og nu kan børnene også være med, da vi har kreeret en sund børnevenlig gløgg. Og eftersom vi ikke alle kan tåle æbleskiver hver dag, så har vi også fundet en sundt og nemt alternativ til æbleskiver frem fra gemmerne.

Julen er fuld af krydderier, nødder og efteråret/vinterens frugter. Denne børnegløgg er dog baseret på hvidte og granatæble, som virker knapt så julet - men lækkert er det.

Børnegløgg til 1 pers.:







  • 1 kop hvidte
  • 1/3 del Granatæblesaft
  • 4 hakkede mandler eller lidt mandelsplitter
  • Granatæblekerner
Varm teen, og kom derefter granatæblesaften, mandlerne og granatæblekernerne i den hvide te. Hvis man ikke har så meget tid, så kan man tilføje nogle rosiner i stedet for granatæblekernerne.
Men en meget simpelt og sundt alternativ til gløgg til børnene.
Som sagt så høre gløgg og æbleskiver sammen, men da julen er fuld er rigtig mange søde sager, så kan det være rart med lidt sundt ind i mellem - specielt til børnene, så de ikke får sukkerchok.

Sunde æbleskiver
  • Æbler
  • Stødt kanel
Først putter du noget bagepapir på en bradepande, hvor efter du tager æblerne og skære dem i tynde skiver. Med skræl og det hele - dog husk at skære bunden fra, samt stænglen. Du lægger æbleskiverne på bagepapiret, og drysser lidt kanel hen over æblerne.
Når du har gjort dette, så skal de ind i en forvarmet ovn, på ca. 80 grader, i 3-4 timer.
Æbleskiverne køles af, og er klar til at blive serveret med en god kop gløgg.

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig Hilsen
Kokken & Jomfruen 

Enkle, sorte øreringe



1 cykelslange
2 sorte smykkestave
2 sorte ørekroge
2 perler, stjerneperler eller pailletter
rundtang
Spids stoppenål

  • Klip cykelslangen op og klip ca. 20 cm af.
  • Vask stykket i sulfovand og tør det af.
  • Klip 2 strimler, ca. 10 cm. lange, klip dem lidt skrå, fra ca. 1,5 cm bredde i den ene ende, mod 1 cm i den anden.
  • Klip begge strimler i små trekanter fra side til side.
  • Sorter trekanterne i størrelsesorden i 2 bunker.
  • Prik et lille hul midt i den største trekant i hver bunke. Stik en perlestav i hvert hul, dette er bunden af ’træet’. Fortsæt med at prikke og sætte mindre og mindre trekanter på stavene. Når ’træerne’ ligner hinanden, sættes der evt. en perle på staven.
  • Med rundtangen laves et øje på hver stav, øjet monteres på ørekrogen.


Glæd dig selv eller en anden med denne anderledes ørering. 

Guirlande af Engle

Papir, gerne fra rulle ellers limes ark sammen.
God saks
Blyant
Smørrebrødspapir
Lim / limstift



  • Hvis du har ark, limer du dem sammen til en strimmel på den lange led med lille overlap.
  • Tegn skabelonen over på smørebrødspapiret.
  • Læg skabelonen op på den venstre ende af strimlen og tegn englen op.
  • Fold papiret i zig-zag i samme bredde, som skabelonens bredde. Fold i den længde guirlande ønskes. Ved lange længder deles i 2 eller flere stykker, da der ikke kan klippes i mange lag papir.
  • Klip efter tegningen.
  • Fold guirlanden ud og hæng op.




Tegningen til engle-guirlanden er fundet på http://hobbyhoekje.teamgoo.net/t292-kerstslinger-engeltjes-kids

Foto på kakkel

- Dejlig gaveidé


Flise eller kakkel
Fotokopi fra blækprinter af billede, gerne spejlvendt
Hvid vandfast lim
Matlak
Svamp
V
and

  • Vælg en pæn kakkel, der gerne er lidt rustik. Vask den med opvaskemiddel. Fedt den evt. af med sprit. Hvis kaklen er mørk, males en lys firkant med hvid maling på kaklen.
  • Smør et jævnt lag hvid lim på flisen.
  • Læg fotografiet med farve siden nedad. Tryk kopien godt fast, så der ikke er luftlommer.
  • Lad tørre til næste dag.
  • Når limen er helt gennemtør, duppes bagsiden af kopien med vand. Gnid med svampen på det våde papir, så papiret fnuldres af. Vær forsigtig så tonerfarven ikke gnides af kaklen, når det sidste papir gnides af.
  • Når billedet står helt tydeligt, skal det tørre.
  • Kaklen lakeres.    


Julekugleøreringe

2 små juletræskugler, ca. 1 cm i diameter
2 ørekroge
 
  • Tag forsigtigt hele metaltoppen af en juletræskuglen. Tag den lille ophængskrog ud af toppen.
  • Sæt en ørekrog på ophængskrogen og klem den ind på plads i metaltoppen igen. Sæt metaltoppen fast i juletræskuglen ved forsigtigt at klemme de 2 ’ben’ fra ophængskrogen ned i julekuglen igen og dermed sætte metaltoppen på plads.
  • Lav den anden ørering på samme måde.





Juletræ i gl. papir

1 træ grillspyd             
Gl. papir, fra bøger eller noder
Lille stjerne eller lille julekugle
Hvid lim
Ler
Mos, barkflis eller lign
Lille urtepotte eller skål

  •  Riv papir i firkanter, med ikke alt for pæne afrivningskanter. Lav ca. 20 stk. af hver i str. ca. 11 x 11 cm, 9 x 9 cm, 7 x 7 cm, 5 x 5 cm og 3,5 x 3,5 cm.
  •  Sæt en papirfirkant 11 x 11 cm på træ grillspyddets spidse ende. Kom en dråbe hvid lim på spyddet ca. 8 cm fra den flade ende. Skub papirfirkanten lige ned over limen. Spid resten af de største papirfirkanter, med lidt afstand og forskudt i forhold til sidste.
  • Sæt en lille limdråbe på træspyddet efter hver 5. firkant.
  • Fortsæt på samme måde med at sætte de resterende papirfirkanter på spyddet, de største først.
  •  Kom leret i potten, dæk med mos.
  • Stik træet i midten af potten.
  • Klip spydtoppen til. Bind en stjerne til toppen eller tag metaltoppen af en julekugle og lim den fast med åbningen ned over toppen.



Nemme forklæder af viskestykker


Det virkelig nemme
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med forsiden op.
  • Klip et lille hul 5 cm inde i hver ende ved den ene langside. 
  • Træk båndet igennem hullerne, så det ligger på forsiden med ca. lige langt ud på begge sider. Sy evt. båndet fast også henover hullerne. Ellers bare brug.
  • Båndet bindes på maven.

Det nemme
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med forsiden op.
  • Læg båndet 5 cm inde langs den ene langside. Sæt nåle i på tværs af båndet.
  • Sy båndet fast (henover synålene) på symaskine.
  • Sy enderne på båndet eller slå knude i begge ender af båndet.
  • Båndet bindes på maven.


Det en anelse sværere
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med bagsiden op. Marker midten på en af de korte sider. Mål 15 cm ud på hver side af midten. Sæt en nål i hver side.
  • Ude ved hjørnet måles 20 cm ned her markeres også med en nål. Klip stoftrekanten væk mellem denne nål og nærmeste nål i den korte side. Buk stofkanten om med 0,5 cm og en gang mere med 2 cm. Dette bliver en løbegang. Sæt nåle i på tværs af ombukket.
  • Gør det samme i den modsatte side.
  • Sy løbegangene (henover synålene) på symaskine.
  • Træk båndet igennem løbegangene, nede fra siden og op – oppefra og ned i den anden side.
  • Slå knude i begge ender af båndet.


Gammeldags gløgg


Det skal du bruge:
Gløggessens
1 fl. kraftig rødvin
250 g brun farin
20 g kanel i stænger
20 g hel allehånde
20 g hel nelliker
10 g kardemomme

Gløgg
1,5 liter kraftig rødvin
2 dl brun rom
2 dl Brøndumsnaps
Skal af appelsin
2 dl frisk appelsinsaft
4 dl rosiner
100 gram mandler
3 dl portvin

Sådan gør du
Først lægges rosinerne i blød i portvinen, som meget gerne må står i 24 timer. 

Derefter fremstilles gløggessensen ved at hælde rødvinen i en gryde, samt tilsætte alle julekrydderierne og lade det varme op, uden at det koger. Efterfølgende lader du det køle af, så du kan si krydderierne fra.

Essensen blandes sammen med mere rødvin, spiritus, skal og saft fra appelsinen. Varm det hele op til lige under kogepunktet. Tilsæt rosinlagen og mandlerne og nyd det.

Nå du har gjort dette, så skulle du få en lækker traditionelle gløgg.


Juleophæng af gardinringe

Her anvendes de gamle trægardinringe,
som er så fint lavede, men hvad skal de bruges til?

Gammel trægardinringakryl maling
Småt julepynt
Bånd

  • Tag krogen ud.
  • Slib og mal med maling eller spraymaling.
  • Sæt julepynten på båndet.
  • Bind båndet med pynten om ringen, evt. så det dækker hullet fra krogen, hvis det er synligt.
  • Hænges på en gren eller på juletræet. 

Sort/ hvide papirøreringe

Gl. papir, f.eks. fra bøger eller noder
Øretråde
Perlestave med kugle
Perle
Rundtang
Mat lak evt. hårlak


  •  Klip 2 x 2 strimler, 15 cm lange, 1 cm i den brede ende og 0,50 cm i den anden. Klip hver strimmel i små skrå kvadrater. 
  • Saml 2 stakke firkanter sorteret fra store mod små, ca. 50 stk. i hver.
  • Sæt den største papirfirkant på perlestaven. Sæt evt. en perle på først. Spid resten af firkanterne med de største først. Gør det samme på den anden perlestav.
  • Sæt evt. afsluttende perle på stavene.
  • Lav et øje på første perlestav, så på anden perlestav i samme højde.
  • Nulder papiret lidt, så det ikke ligger helt fladt.
  • Spray med mat lak eller evt. hårlak. Lad tørre.
  • Monter øreringene ved at sætte øjet på hver øretråd.



Disse 2 små juletræsøreringe er lave af en side fra en gl. bog, men teknikken er selvfølgelig velegnet til mange andre slags papir.

Støb i beton

Hvis du vil støbe i beton, skal du bruge følgende:

1 del cement
3 dele sand
Vand, men pas på med mængden
Sand eller balje
Plastflaske eller en mælkekarton
Ske eller malerpind
Engangshandsker
Afdækningsplast 
  • Gør formen klar, så der er en stor åbning, altså f.eks. skær toppen af plastflasken eller toppen af dåsen. Hvis formen skal genbruges spray evt. med lidt olie.
  • Tag handsker på, dæk godt af med afdækningsplast.
  • Bland cement og sand i spanden, hæld vand i, pas på med mængden, det skal bare lige hænge sammen.
  • Kom cementblandingen i formen, tryk skeen eller malerpinden ned i massen, bank formen let mod bordet så lufthuller tømmes.
  • Kom malertape flere gange om enden af et stearinlys eller fyrfadslys og tryk det forsigtigt ned midt i formen, fastgør evt. så det ikke vælter. Ret evt. overfladen af betonen til.
  • Rens spand og ske mm. inden det tørrer, brug evt. vand, men hæld det IKKE i afløbet, da det størkner i afløbet/kloakken.
  • Lad form og indhold tørre til næste dag.
  • Tag forsigtigt formen af, fjern lys og tape og børst forsigtigt løse sten af det støbte.
  • Lad emnet tørre 1-2 døgn mere.
Sæt lys i stagen og nyd resultatet.


Hjemmelavet julelys

Julen handler om hygge. Og er der noget mere hyggelig, end at kunne tænde nogle starinlys og tage et tæppe omkring sig? Vi hygger i hvert fald meget herhjemme med lys, gløgg og æbleskiver i løbet
af julen - selvfølgelig når vi ikke er i køkkenet og lave mad til alle jer dejlige mennesker :-)
Jeg fandt en lille hyggelig og meget nem juledekoration, som jeg lavede sidste år, til at stå og pynte i vores stue. Alt du skal brug er, nogle bloklys i forskellige størrelser, en masse kanelstænger og noget hør-lignede snor. Så tager du kanelstængerne og sætter omkring og binder snoren omkring til at holde kanelstængerne fast. Man kan evt. bruge noget lim, så man bedre kan styre stængerne ;-) Men som sagt, en meget nem dekoration til ikke særlig mange penge.
Så god fornøjelse med kanel julelysene..
Kærlig Hilsen
Jomfruen

Kokkens hjemmelavede julesnaps

Hvert år brygger Kokken en lækker julesnaps som supplement til den Røde Aalborg, til vores familie julefrokoster, da jeg ikke er så vild med snaps. Det startede for nogle år tilbage, da Kokken eksperimenterede lidt med nogle af julens krydderier og resultatet blev til en julesnaps med tranebær, som er lige noget for mig. Da jeg sikkert ikke er den eneste, der ikke kan lide en lille Aalborg, så vil jeg hjertens gerne dele Kokkens opskrift på tranebærsnapsen.

Jeg håber I kan bruge denne dejlige opskrift, til jeres kommende julefrokoster.
Kærlig Hilsen
Jomfruen


Opskrift på Luciabrød

Den 13. december, er Luciadag og der vil mange steder i Danmark være flotte optog med lys i kronerne. Og til denne dag, hører luciabrød sig til, så se at komme i gang i køkkenet, så du kan have nogle luciabrød klar til d. 13. december.

Brød til 6 - ca. 12 stk
  • 75 g smør
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk sukker
  • ¼ tsk safrantråde (ca. ¼ gram)
  • 1 æg
  • ½ tsk groft salt
  • 400 g hvedemel (ca. 6½ dl)            
Æg til pensling
Pynt med Korender, rosiner eller tranebær.
Bagetid: Ca. 12 min. ved 225°.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Stød sukker og safrantråde i en morter, til safrantrådene er helt knust. Rør "safransukkeret" i mælkeblandingen sammen med de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med en ske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 12 stykker. Tril fx nogle stykker i fingertykke pølser, der formes til S"er.

Del de andre stykker dej i hver 3 dele og tril dem til 13 cm lange pølser. Form pølserne til figurer. Læg luciabrødene på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 min. Pensl brødene med æg, pynt med korender og bag luciabrødene midt i ovnen.

Server evt. luciabrødene med koldt smør.

Tips: Safran kan erstattes af ½ tsk stødt gurkemeje. Korender kan erstattes af rosiner eller tranebær.
Kilde :

Grillet flæskesteg med sprøde svær

Der er intet som en god flæskesteg med sprøde svær - specielt ikke til jul. Og brun sauce og kartofler hører sig jo også til. Jeg har i tidernes morgen, fået en opskrift fra en ven, med en interval grillet flæskesteg, som jeg gerne vil dele med alle jer, da jeg mener at alle fortjener en god flæskesteg her til jul.

Stegen skal tilberedes på kuglegrill eller en gasgrill med låg - så ud og find den frem, selvom det ikke længere er sommer J.
Hvis du bruger en kuglegrill, så skal du bruge den indirekte metode, hvor kullene ikke må være i midten af grillen. Hvorimod hvis du bruger en gasgrill, så skal der være slukket for den midterste varme hvis stegen ligger i en folie bakke, men hvis du bruger et ildfastfad, så skal den midterste varme være på lav styrke.

Du skal bruge
  • Ca. 250 g. flæskesteg pr. pers. (afhængig af hvor meget andet kød der er på julebordet)
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • Salt (rigeligt på svær siden - den eneste fejl man kan lave med salt, er hvis man glemmer at bruge det J)
  • Peber (efter smag og behag, og kun lidt på svær siden)
  • 5 laurbær blade
  • Eddike

Værd at vide
Stegen skal steges over 3 gange - altså 3 intervaller, på ca. 225 grader varm grill.

Stegetid - ca. 1 min. pr. 100 g. kød pr. interval.
  •  1-1,5 kg = ca. 12-15 min.
  • 2 kg = ca. 20 min.
  • 2,5 kg = ca. 25 min.
  • 3 kg = ca. 30 min.
MEN ved:
  • 4 kg = ca. 35 min.
  • 6 kg = 50 min.
Sådan gør du
Kom stegen med sværen nedad i et ildfastfad/folie bakke, med vand i, så hele sværen er dækket. Kom så salt og peber på bagsiden af stegen. Skær gulerødderne og løget ud, og kom ned i vandet i fadet til stegen sammen med bouillonterningen.

1. interval
Sæt stegen over på den varme grill i 25 min. Efterfølgende tages væden fra og stegen vendes med sværen opad, og skal nu hvile i 25 min. ved stuetemperatur. Imens stegen hviler, så pensles eddike på sværen, hvorefter strøs der med peber samt rigeligt med salt - her gnides saltet ned imellem sværene. Til sidst sættes laurbærbladene i, med ca. 8-10 mellemrum svær.

2. interval
Stegen sættes igen på den varme grill og tages af igen efter 25 min. Efterfølgende tages væden fra, og stegen hviler i 25 min. ved stuetemperatur.

3. interval
Ved sidste intervalstegning, steges den færdig, indtil den ønsket kernetemperatur opnås, og hviler 15 min. til den skæres ud med 2 svær pr. skive.

Det anbefales af stegen har en kernetemperatur på 68 grader når stegen tages af grillen. Hviletiden bagefter, gør nemlig at den stiger ca. 5 grader. Stegen virker mere lyserød end normalt, men bare rolig, det skyldes bl.a. grillrøgen, og gør den i stedet er rigtig saftig og lækker.

Vigtigt!
Når stegen skal hvile, så må den ikke dækkes over af noget som helst.

Tip!
Brug væden til en opbagt sovs, og tilføj meget gerne vand fra en kogt medister, hvis i også er i gang med at tilberede dette. Og så til sidst suppleres med lidt andebouillon terning/pulver. Det er også en rigtig god idé at få din butik eller slagter til at ridse sværen ordenligt - ellers kan du gøre det selv med en brødkniv.
Hvis du vil opbevare den grillede flæskesteg i køleskabet (hvis I skulle have lavet for meget), så overdæk stegen med smørrebrøds/bagepapir, samt et viskestykke ovenpå til sidst. Så forbliver sværen sprød, og resten kan nemt lunes igen.

Jeg håber I kan bruge opskriften til noget, det er i hvert fald en anderledes måde at lave en klassisk flæsesteg på.

Velbekomme..

Kærlig hilsen
Kokken