Risengrød, Ris ala mande, Klatkager

Risengrød
Ingredienser:
- 1 l sødmælk
- 1 vaniljestang
- 125 g grødris
Fremgangsmåde:
- Bring forsigtigt sødmælken i kog i en tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud med en lille kniv og kom både korn og stang i den varme mælk.
- Kom grødrisene i en sigte og skyl dem med koldt vand. Lad dem dryppe af i sigten.
- Kom risene i den kogende mælk under omrøring. Skru ned for varmen og læg låg på gryden.
- Lad risene koge ved svag varme i ca. 30 minutter eller indtil de er møre. Rør ofte i risene under kogningen. Vær opmærksom på, at grøden skal være lind da riskornene suger en masse væske under afkølingen.
Ris ala mande
Grundlaget er risengrøden, som du finder opskriften på ovenfor. Vær dog opmærksom på, at grøden skal være relativt flydende,når den skal bruges til risalamande, da den suger væske når den køler.
Når risengraden er lavet tilsættes følgende:
Ingredienser:
- 75 g sukker
- 120 g mandler, helst spanske
- ½ l piskefløde
Fremgangsmåde:
- Mandler hakkes og tilsættes sammen med sukkeret.
- Fløden piskes - men ikke for hårdt, da det gør risalamanden for fast. Herefter vendes den i grøden lidt ad gangen.
- Server med kirsebærsovs eller alternativt appelsinsirup
Klatkager
Grundlaget er almindelig risengrød af
fx 1/4 l sødmælk og 1/4 liter piskefløde eller 1/2 liter sødmælk
og 80 g grødris. Det koges 45 min. og afkøles.
Derefter tilsættes:
- 80 g sukker
- 75 g smør
- 2 æggeblommer
- 50 g hakket mandler
- 1 tsk. hjemmelavet vaniljesukker
- 1 spsk. kakaopulver
- Skal af 1/2 appelsin (usprøjtet)
- 2 stiftpiskede æggehvider
Fremgangsmåde:
- Der koges en risengrød, som afkøles, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes og røres godt sammen. Til sidst vendes æggehviderne i.
- Dejmassen kommes i en godt smurt springform(eller brug bagepapir) og bages 1 time i ovnen ved 150 grader. Kagen må ikke være alt for høj. Den skal være som en tyk lagkagebund -det vil sige ca. 2½ cm. høj.
- Riskagen serveres lun.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar