Nemme forklæder af viskestykker


Det virkelig nemme
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med forsiden op.
  • Klip et lille hul 5 cm inde i hver ende ved den ene langside. 
  • Træk båndet igennem hullerne, så det ligger på forsiden med ca. lige langt ud på begge sider. Sy evt. båndet fast også henover hullerne. Ellers bare brug.
  • Båndet bindes på maven.

Det nemme
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med forsiden op.
  • Læg båndet 5 cm inde langs den ene langside. Sæt nåle i på tværs af båndet.
  • Sy båndet fast (henover synålene) på symaskine.
  • Sy enderne på båndet eller slå knude i begge ender af båndet.
  • Båndet bindes på maven.


Det en anelse sværere
Et viskestykke (45x70cm)
2 m bånd

  • Læg viskestykket med bagsiden op. Marker midten på en af de korte sider. Mål 15 cm ud på hver side af midten. Sæt en nål i hver side.
  • Ude ved hjørnet måles 20 cm ned her markeres også med en nål. Klip stoftrekanten væk mellem denne nål og nærmeste nål i den korte side. Buk stofkanten om med 0,5 cm og en gang mere med 2 cm. Dette bliver en løbegang. Sæt nåle i på tværs af ombukket.
  • Gør det samme i den modsatte side.
  • Sy løbegangene (henover synålene) på symaskine.
  • Træk båndet igennem løbegangene, nede fra siden og op – oppefra og ned i den anden side.
  • Slå knude i begge ender af båndet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar