Juletræ i gl. papir

1 træ grillspyd             
Gl. papir, fra bøger eller noder
Lille stjerne eller lille julekugle
Hvid lim
Ler
Mos, barkflis eller lign
Lille urtepotte eller skål

  •  Riv papir i firkanter, med ikke alt for pæne afrivningskanter. Lav ca. 20 stk. af hver i str. ca. 11 x 11 cm, 9 x 9 cm, 7 x 7 cm, 5 x 5 cm og 3,5 x 3,5 cm.
  •  Sæt en papirfirkant 11 x 11 cm på træ grillspyddets spidse ende. Kom en dråbe hvid lim på spyddet ca. 8 cm fra den flade ende. Skub papirfirkanten lige ned over limen. Spid resten af de største papirfirkanter, med lidt afstand og forskudt i forhold til sidste.
  • Sæt en lille limdråbe på træspyddet efter hver 5. firkant.
  • Fortsæt på samme måde med at sætte de resterende papirfirkanter på spyddet, de største først.
  •  Kom leret i potten, dæk med mos.
  • Stik træet i midten af potten.
  • Klip spydtoppen til. Bind en stjerne til toppen eller tag metaltoppen af en julekugle og lim den fast med åbningen ned over toppen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar